Projektleder og konsulent
Stillingsbetegnelse:
Projektleder og konsulent

Virksomhed:
kaastrup|andersen

Område:
Region Midt

Kontaktperson:
Harald Høi Andersen
+45 20 27 55 02

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Vil du accelerere dine karriere og drive udviklingsprojekter og forandringer for nogle af Danmarks største virksomheder? Og vil du selv sætte retningen for din hverdag – uden en klassisk leder over dig?

Hos kaastrup|andersen skaber vi værdi ved at lede og styre projekter hos vores kunder. Vi mestrer kunsten at realisere løsninger og forandringer, fordi vi ved, at det ikke handler om idéen, men om at få mennesker med. Vi omsætter behov til planer, planer til fremdrift og fremdrift til resultater. Vores kernekompetence er projektledelse – fra strategi til eksekvering.

Komplekse projekter med synlig effekt
Du bliver en del af et ambitiøst konsulenthus, der leder og driver forretningskritiske projekter hos virksomheder som LEGO System A/S, Vestas, Grundfos, VELUX og mange flere.

Som konsulent og leder af projekter får du et varieret arbejdsliv:
  • Du arbejder tæt sammen med kunden.
  • Du bevæger dig på tværs af brancher og teknologier.
  • Du driver projekter i forskellige faser – fra konceptudvikling til implementering.
  • Du skaber sammenhæng mellem strategi, teknologi og mennesker.

Du har stor indflydelse på dine opgaver. Du vælger selv, hvad du siger ja eller nej til – for her har du ikke en klassisk chef. I stedet har du en erfaren kollega som sparringspartner, der har en hånd i ryggen på dig og hjælper dig med at bringe dit fulde potentiale i spil.

Hvem er du?
Du har måske et par års erfaring som projektleder fra en større organisation – og nu er du klar til at:
  • Accelerere din karriere og styrke din markedsværdi ved at tilføje flere spændende logoer og projekter til dit CV
  • Arbejde med nye problemstillinger og udfordre dig selv i forskellige virksomhedskulturer og tilgange
  • Bringe dine evner og ambitioner i spil og skabe succesfulde løsninger i tæt samarbejde med kunderne
  • Tage ledelsesansvar for dig selv – det ansvar som din nuværende leder har for dig

Hvis det matcher dine ambitioner, er det dig, vi leder efter.

Hvad forventer dine kolleger?
Vi forventer, at du har erfaring som projektleder, fx fra konsulentbranchen eller en større organisation. Hos os betyder projektleder, at du har stået i spidsen for egne projekter og haft det fulde ansvar for leverancen.

Det vil sige, at du har:
  • Motiveret projektteamet
  • Kommunikeret klart med styregruppen
  • Involveret modtagerorganisationen
  • Fulgt op på mål, budget og kvalitet
  • Haft et aktivt fokus på risikostyring

Du trives med at være i centrum – både når du skal redde trådene ud i et kuldsejlet projekt, og når du leder initiativer med høj strategisk betydning for forretningen. Du formår at skabe overblik og fremdrift, uanset om du samarbejder med specialister, ledere eller tværgående teams.

Du har som minimum en uddannelse på bachelorniveau med solide resultater.

Kulturen i kaastrup|andersen
Hos kaastrup|andersen er vi altid i bevægelse – både i vores kunders projekter og i vores egen udvikling. Vi praktiserer selvledelse, hvor du sætter dine egne mål og ambitioner. I stedet for klassiske ledelseslag vælger du din egen sparringspartner og et ekspertiseteam, der styrker din faglighed og relevans i markedet. Ingen roller er fastlåste – de formes af dem, der tør gribe mulighederne.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker forstår meningen og føler ejerskab. Derfor bygger vores kultur på samarbejde, nysgerrighed og hjælpsomhed. Har du brug for hjælp, står kolleger altid klar: Bag en k|a’er står en k|a’er – og igen en k|a’er. Det er sådan, vi skaber bevægelse – sammen.

Interesseret?
Kom med på holdet og gør en forskel hos nogle af Danmarks mest fremsynede virksomheder.

Har du spørgsmål, så kontakt Harald Høi Andersen, Partner & Senior Consultant, på tlf. +45 2027 5502.

Kan du se dig selv i rollen, så send os dit CV via linket på denne side. Vi behandler ansøgningerne løbende.


Send ansøgning
Hos kaastrup|andersen bliver du en del af et konsulenthus med kollegaer, der brænder for at skabe fremdrift i projekter hos nogle af Danmarks største virksomheder, herunder Grundfos, Vestas, LEGO og VELUX. Vi driver komplekse projekter inden for forretningsudvikling, transformation, digitalisering og procesoptimering.

Vores fællesskab bygger på værdierne: nysgerrig, modig, handlekraftig, ambitiøs, ærlig, hjælpsom og sjov. Disse værdier danner rammen for, hvordan vi samarbejder – både internt og med vores kunder. I kaastrup|andersen ser vi os selv som ét stort team, der støtter hinanden på tværs af projekter og fagligheder. Det skaber en unik kultur, som også afspejles i vores arbejde hos kunderne.

kaastrup | andersen a/s   |   Vestre Ringvej 45A, 8600 Silkeborg   |   +45 7027 7719   |   info@kaastrupandersen.dk   |   www.kaastrupandersen.dk